Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen

Lev Vygotskij

 

Vygotskij var en sovjetisk psykolog, som er kendt for sine teorier indenfor udviklingspsykologi og pædagogik.

Han er en af de første psykologer som lagde vægt på mennesket som et kulturvæsen, og han mente at mennesket udvikler sig, og sit indre, i forhold til den kultur det lever og udvikler sig i.

Vygotskij kategoriseres som en socialkonstruktivist, han var optaget af at læring sker i et socialt samspil.

 

Han er særligt kendt for begrebet ”zonen for nærmeste udvikling”, som i vore dage har fået en fornyet interesse under navnet stilladsering. Det handler om balancegangen mellem det barnet selv lærer og det barnet lærer med hjælp fra andre mennesker.

I forbindelse med læring og Zonen for nærmeste udvikling taler Vygotskij om barnets faktiske udviklingsniveau og barnets potentielle udviklingsniveau. Det første er en udvikling der allerede har fundet sted og det sidste er en udvikling som er i færd med at begynde. Han definerer det: ”…zonen for den nærmeste udvikling… er afstanden mellem det faktiske udviklingsniveau, bestemt ved selvstændig problemløsning og det potentielle udviklingsniveau bestemt ved problemløsning, under voksen vejledning eller i samarbejde med mere kompetente jævnaldrende (Vygotskij, 1933, eng. Udg. 1978, s. 86).

Han mener at læring først sker interpsykisk og derefter intrapsykisk, altså læringen først sker mellem mennesker og derefter i mennesker. Sker der slet ingen læring har man ”skudt over målet” og ikke lokaliseret nogen læringszone.