Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen

Hilbert Meyer - Om god undervisning

 

Hilbert Meyer er en tysk didaktiker og professor i skolepædagogik. Han er forfatter til mange bøger omhandlende undervisning og læring.

”God undervisning er kendetegnet ved klar struktur, masser af ægte læretid, læringsfremmende arbejdsklima, indholdsmæssig klarhed, god samtalekultur, metodemangfoldighed, individuelle hensyn, intelligente øvelser, gennemskuelige forventninger og stimulerende omgivelser.” Det skriver den tyske professor Hilbert Meyer i bogen »Hvad er god undervisning?«

Hilbert Meyer har studeret undervisningsforskning af videnskabsfolk (især psykologer) og har med baggrund af i de forskellige studier udarbejdet en kriteriemiks-model er de forskellige videnskabsfolks modeller.
Han har udstillet ti kendetegn, som han har valgt at kalde et kriteriemiks.

10 empirisk afprøvede kvalitetskriterier på hvad god undervisning er (hæmmer læreprocessen når det gælder den sociale indlæring og opbygning)
De er defineret på den måde at både lærere og elever kan bidrage til at styrke prægningen af kendetegnene i undervisningen.

Ti kendetegn på god undervisning:

• Klar strukturering af undervisningen
  (rød tråd og struktur)
  proces, mål og indhold er tydelige; der er klarhed over roller, faste aftaler om regler, ritualer og frirum)
  Gode råd:
  - sæt fokus på de opgaver der skal løses
  - hold sig til rimeligt lavt abstraktionsniveau
  - ikke låser alt fast, men nøjes med at præcisere de vigtigste temaer og arbejdsopgaver for den pågældende lektion
  - foruddiskonterer de steder hvor lære- og undervisningsprocessen på en rimelig måde kan afbrydes.
  - den der planlægger FOR grundigt, er kun mere præcis i sine fejltagelser!

• En betydelig mængde ægte læretid
  (brug tiden på læring)
  gennem fod styring af tiden, præcision; fjernelse af alt muligt ”organisationshalløj”; et fornuftigt afstemt dagsforløb med hensyn til arbejdsrytme
  Gode råd:
  - styring af tiden for at forhøje mængden af læretid (god undervisning starter præcis og slutter præcis)
  - tidrøvere (protokol, samle penge ind, tage imod undskyldninger, erstatte glem materiale)
  - om muligt skal den slags ikke finde sted i undervisningstiden
  - frirum (eleverne har brug for tid til at puste ud i)
  - arbejdstempo (gode lærere accepterer forskellig arbejdstempo)
  - fysiske øvelser (fx Hilbert Meyers ”cooling-down”)
  - fokus på langsommelighed (arbejd grundigt og ikke stressende)

• Læringsfremmende arbejdsklima
  (giv eleverne lyst til at deltage)
  ved hjælp af gensidig respekt, regler der overholdes, vilje til at tage ansvar, retfærdighed og omsorg.
  Gode råd:
  både lærer og elever skal være en del af arbejdsklimaet eller fungerer det ikke fx
  - en udbygning af medbestemmelsen (hvor eleverne skal sidde, deltagelse i klasseråd)
  - overtagelse af praktiske opgaver i klassen
  - forholdsregler til fx forebyggelse af vold- konfliktmoderation
  - regelmæssig elevfeedback
  - metaundervisning (undervisning i undervisning) kaste lys over misforståelser

• Indholdsmæssig klarhed
  (aktiver det eleverne ved i forvejen)
  ved hjælp af forståelighed i opgaveformuleringerne, plausibilitet i det tematiske forløb samt klarhed og forpligtelse i resultatsikringen
  Gode råd:
  - opgaverne må ikke være for trivielle
  - medfør kedsomhed
  - opgaverne må ikke stille for høje krav
  - medfører resigner (ligeglad)
  - tilbagemeldinger i løbet af undervisningen

• Meningsdannende kommunikation
  (sæt ord på hvad eleverne skal og hvorfor)ved hjælp af deltagelse i planlægningen, god samtalekultur, meningsfyldte møder eller konferencer, logbøger og elevfeedback
  Gode råd:
  - meningskonference
  (lærer og elev finder frem til en fælles forståelse af undervisningens mål, indhold og metoder)

• Metodemangfoldighedvarierer metodernerigholdige iscenesættelsesteknikker; mangfoldighed i handlingsmønstre; variation i forløbsformer samt en god afbalancering af væsentlige metodiske former
  Gode råd:
  - skabe balance mellem katederundervisning, projektarbejde og frit arbejde.
  - forsøg at afbalancere de sociale former
  - ingen isoleret metodetræning (brug ikke kun én metode)
  - kooperativ læring

• Individuelle hensyn
  (tag individuelle hensyn)
  ved hjælp af frirum, tålmodighed og tid; mangfoldighed i handlingsmønstre: variation i forløbsformer samt en god afbalancering af væsentlige metodiske former.MDB, DAMP, ADHD, Autisme, Asperger-syndrom, dysleksi osv.
  Gode råd:
  - bevar og udvikle børnenes lyst til initiativ (jeg vil) og selvfølelse (jeg dur til noget, jeg kan)
  - udgangspunkt i stærke sider og ikke svage sider
  - kritiser ikke barnet når noget mislykkes for det
  - fleksible materialer

• Intelligent træning
  (træn – igen og igen og målrettet)
  ved hjælp af bevidstgørelse af læringsstrategier, velvalgte opgaver, målrettet hjælpeindsats og ”øvevenlige” rammer
  Gode råd:
  - nogenlunde træffende informationer om elevernes standpunkt (evt. inddel klassen i tre/fire grupper og foretage læsestruktur osv.)
  - kooperativ læring
  - skabe mening (hjælp dine elever med at opleve træningen som meningsfuld
  - giv dem succesoplevelser)

• Transparente præstationsforventninger
  (sig hvad du forventer)
  ved hjælp af læringstilbud, der er tilpasset de afstukne retningslinjer og dannelsesstandarder og desuden matcher elevernes præstationsformåen, samt rigelige og målrettede tilbagemeldinger om de fremskridt, der bliver gjort i læringen.
  Gode råd:
  - eleverne bør hele tiden vide at deres arbejde er relevant for karaktergivning og bedømmelse.
  - vær ikke fedtet med tilbagemeldinger
  - udnyt de mange former for alternativ præstationsdokumentation (vurderingssamtaler, observering, porteføljer, osv.)

• Stimulerende læremiljø
  (fysiske rammer)
  god orden, funktionel indretning og anvendelige læreværktøjer.
  Gode råd:
  - Revirer, regler, ritualer og rutiner (de fire r’er gør det lettere for læreren og eleverne at gennemføre en effektiv linje i undervisningen og at finde sig til rette i klasselokalet)
  - enhver elev bør i klasselokalet kunne disponere over ”sit hjørne”
  - arkivskuffe, arbejdsplads)- lokaleregi (kan findes hos Gudjons)
   

Der findes ingen undervisningen i verden, der i sig selv er god, det handler nemlig om fire spørgsmål:
1. god for hvem? (piger og drenge, højt og lavt begavede, almindelige folkeskole og erhvervsskoler osv.)
2. god for hvilke fag? (kriterier, klassetrin, fagdidaktik)
3. god for hvilke målsætninger? (kognitiv, affektiv eller social læring)
4. hvad skal de bruges til?

 

Cooling-down:
Pizzabagning – alle står i en rundkreds. En af eleverne fortæller hvordan pizzadejen bliver rullet og banket og hvilke ingredienser der kommer på pizzaen. Med bevægelser der passer hertil, skal deltagerne så klappe og stryge hinanden på ryggen.

Den store maskine – eleverne står i en kreds midt i lokalet. Lederen af legen tager fat i den nærmeste elev og lader ham udføre en stereotyp bevægelse i en ensartet rytme fx at løfte den ene arm op og ned. Imens skal han give en eller anden ”maskinagtig” lyd fra sig, smække med tungen eller stampe i gulvet. Derpå bliver den næste sat i gang med en lignende bevægelse, måske noget med benet – og så videre, indtil hele gruppen danner en stor maskine, der bevæger sig rytmisk og stereotypt.