Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen
Hvorledes kan man tilrettelægge et læringsfremmende læringsmiljø gennem et socialt syn på læring?
Afrunding
Ud fra en socialkonstruktivistisk tankegang konstruerer mennesket aktivt viden gennem deltagelse i sociale praksisser. Et læringssyn, som hviler på et socialkonstruktivistisk syn på viden og erkendelse, vil således pointere nødvendigheden af, at den lærende indgår i en aktiv udveksling med andre lærende i en praksissituation for derigennem at opbygge og forhandle om mening.
Én måde at tilrettelægge et læringsfremmende læringsmiljø gennem et socialkonstruktivistisk syn, er ved at anvende undervisningsmetoder, hvor det sociale er i fokus. Vi har valgt at demonstrere nogle forskellige undervisningsmetoder, hvor ovenstående er aktuelt. De valgte metoder er værkstedsarbejde, leg og spil, og gruppearbejde. Ved at anvende disse undervisningsmetoder opnås en lang række fordele set fra et socialkonstruktivistisk syn:
-
Deltagelse i sociale praksisser
-
Mulighed for gruppearbejde
-
Mulighed for stilladsering
-
Mulighed for alternative arbejdsstrukturer der nemt kan varieres og tilpasses
Idet læreren (forhåbentlig) har didaktiske overvejelser med i sin planlægning af undervisningen skulle læringsmiljøet meget gerne være læringsfremmende. Læreren har mulighed for at overveje en lang række af didaktiske valg, og det er op til den enkelte lærer at vurdere, hvilke valg der vil passe bedst i den aktuelle situation. Ét didaktisk valg der kan have stor indflydelse på om læringsmiljøet er læringsfremmende, er vigtigheden af at tage højde for læringsstile. Det er helt forskelligt, hvordan elever lærer bedst, og det kan derfor ofte være en fordel at tage højde for elevernes forskellige læringsstile, så man sikrer hver enkelt elev et læringsfremmende læringsmiljø.
Der findes et hav af muligheder når det kommer til at tilrettelægge et læringsfremmende miljø ud fra et socialkonstruktivistisk syn, og vi er her kun kommet ind på en brøkdel af de mulige løsninger der er. Denne tilgang til undervisning skal desuden ikke ses som et lukket syn på læring, men som ét syn ud af mange. I praksis er det muligt at anvende flere forskellige syn på læring og læreren er ikke nødvendigvis bundet af ét syn, men har mulighed for at anvende andre syn på læring fx når der undervises i grammatik vil det være oplagt at have et konstruktivistisk syn på læring da det åbner op for andre måder at undervise på.
I sidste ende vil det altid være op til den enkelte lærer, at vælge hvilket syn på læring han/hun vil have og der findes mange mulige svar på, hvordan man kan tilrettelægge et læringsfremmende læringsmiljø.