Lærerens tilrettelæggelse af undervisningen
Hvorledes kan man tilrettelægge et læringsfremmende læringsmiljø gennem et socialt syn på læring?
”Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestarten 2014. Den giver eleverne en skoledag med mere tid til undervisning. Med nye og mere varierede undervisningsformer… Tid til at anvende forskellige undervisningsformer, der motiverer og imødekommer alle børn... Uanset hvad de kan, og hvordan de lærer bedst … Og med mere fokus på faglighed og trivsel… Fordi den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer, der udfordrer og motiverer de både faglige stærke og fagligt svage elever...
Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og læringsrigt for den enkelte elev. Så hver enkelt elev får mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer den enkeltes behov” (folkeskolen 2014)
På baggrund af regeringens tanker og den brede enighed om ændringen af folkeskolen, for at passe til det nye mere internationale samfund, mener vi, at vi som kommende lærere er nødsagtet til at tænke læringsmiljøet ind på et mere socialkonstruktivistisk syn end tidligere anvendt. Da alle fag i folkeskolen vil få flere timer og derfor mere mulighed for at skabe et undervisningsforløb med en socialkonstruktivistisk tilgang er dette nu endnu mere centralt end tidligere.
Eleverne har mulighed for med en socialkonstruktivistisk tilgang at lærer det faglige stof på den bedst mulige måde der passer bedste til den enkelte, og jævnføre Erik Sigsgaard som mener at læring finder bedst sted hvor det sociale er i fokus. Han mener ikke at læring kan finde sted hvis der er for mange regler og rammer omkring læringen. Elever er individer som skal være til stede for at læring kan finde sted.
Vi finder det derfor interessant at undersøge og give bud på, hvordan man kan skabe et læringsfagligt klasserum. Vi vil undersøge forskellige læringsmetoder indenfor det socialkonstruktivistiske læringssyn, da vi som gruppe mener at dette læringssyn er med til at fremme læringen hos eleverne. Fordi den sociale tilgang til læring, hjælper elever med at lærer det faglige stof i skolen.
I forhold til klasseledelse, vil vi have fokus på inddragelsesledelse, hvor man i klassen mødes om det sociale, dette gør vi da vi mener at læringen ikke kan stå alene i folkeskolen, men at den sociale tilgang til læring, fællesskabet er centrale for at læring kan finde sted hos eleverne. Elever i folkeskolen er en del af et fællesskab både i klasserummet og skolen generelt, derfor finder den bedste læring sted hvis eleverne føler sig som en del af dette fællesskab. Som lærer er det ens opgave at alle eleverne bliver en del af det sociale fællesskab både i undervisningen og frikvarterne. Undervisningen skal afspejle et socialt læringsmiljø, hvor eleverne er i centrum, da læring ikke kan finde sted uden elevernes tilstedeværelse. Undervisningsmetoderne indenfor det socialkonstruktivistiske syn er mange, men vi har valgt at sætte fokus på 3 af stilarterne, som vi mener, er læringsfremmede for eleverne i klasserummet. Udover de 3 læringsmetoder; værksted, gruppearbejde, spil og leg, har vi valgt at inddrage forskellige læringsstile; cooperative learning, elevdifferentiering, Dunn og Dunn.
”Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestarten 2014. Den giver eleverne en skoledag med mere tid til undervisning. Med nye og mere varierede undervisningsformer… Tid til at anvende forskellige undervisningsformer, der motiverer og imødekommer alle børn... Uanset hvad de kan, og hvordan de lærer bedst … Og med mere fokus på faglighed og trivsel… Fordi den klassiske tavleundervisning skal kombineres med praktiske læringsformer, der udfordrer og motiverer de både faglige stærke og fagligt svage elever...
Tid til at fordybe sig i det, som motiverer og læringsrigt for den enkelte elev. Så hver enkelt elev får mulighed for at lære i det tempo og med de forskellige undervisningsformer, der bedst imødekommer den enkeltes behov” (folkeskolen 2014)
På baggrund af regeringens tanker og den brede enighed om ændringen af folkeskolen, for at passe til det nye mere internationale samfund, mener vi, at vi som kommende lærere er nødsagtet til at tænke læringsmiljøet ind på et mere socialkonstruktivistisk syn end tidligere anvendt. Da alle fag i folkeskolen vil få flere timer og derfor mere mulighed for at skabe et undervisningsforløb med en socialkonstruktivistisk tilgang er dette nu endnu mere centralt end tidligere.
Eleverne har mulighed for med en socialkonstruktivistisk tilgang at lærer det faglige stof på den bedst mulige måde der passer bedste til den enkelte, og jævnføre Erik Sigsgaard som mener at læring finder bedst sted hvor det sociale er i fokus. Han mener ikke at læring kan finde sted hvis der er for mange regler og rammer omkring læringen. Elever er individer som skal være til stede for at læring kan finde sted.
Vi finder det derfor interessant at undersøge og give bud på, hvordan man kan skabe et læringsfagligt klasserum. Vi vil undersøge forskellige læringsmetoder indenfor det socialkonstruktivistiske læringssyn, da vi som gruppe mener at dette læringssyn er med til at fremme læringen hos eleverne. Fordi den sociale tilgang til læring, hjælper elever med at lærer det faglige stof i skolen.
I forhold til klasseledelse, vil vi have fokus på inddragelsesledelse, hvor man i klassen mødes om det sociale, dette gør vi da vi mener at læringen ikke kan stå alene i folkeskolen, men at den sociale tilgang til læring, fællesskabet er centrale for at læring kan finde sted hos eleverne. Elever i folkeskolen er en del af et fællesskab både i klasserummet og skolen generelt, derfor finder den bedste læring sted hvis eleverne føler sig som en del af dette fællesskab. Som lærer er det ens opgave at alle eleverne bliver en del af det sociale fællesskab både i undervisningen og frikvarterne. Undervisningen skal afspejle et socialt læringsmiljø, hvor eleverne er i centrum, da læring ikke kan finde sted uden elevernes tilstedeværelse. Undervisningsmetoderne indenfor det socialkonstruktivistiske syn er mange, men vi har valgt at sætte fokus på 3 af stilarterne, som vi mener, er læringsfremmede for eleverne i klasserummet. Udover de 3 læringsmetoder; værksted, gruppearbejde, spil og leg, har vi valgt at inddrage forskellige læringsstile; cooperative learning, elevdifferentiering, Dunn og Dunn.
